Morfisk Resonans

Vi kender det alle – telefonen ringer og når vi tager den er det ”tilfældigvis” den du selv lige skulle til at ringe til…… vi smiler og kalder det en tilfældighed …..og andre kalder det måske fællesbevidsthed.

Qua Helles arbejde i den spirituelle verden møder jeg ofte mennesker som beskriver lignende oplevelser og det har skabt min nysgerrighed.

I den videnskabelig og filosofiske litteratur har det her rent faktisk et navn….Morfisk Resonans ….. en teori der indgår i blandt andet Jungs værker og i dag er udførligt beskrevet af biologen Rupert Sheldrake.

Morfisk kommer af det latinske ord for form. Resonans dækker over det fænomen hvor vibrationer overføres.

Det handler altså om hvordan vibrationer/energi breder sig fra en form til en anden tilsvarende form som man er connectet til.

Rupert Sheldrake har her et eksempel der viser hvordan det virker.

I en engelsk by nogle år før anden verdens krig havde man mælkeudbring hvor mælkemanden stillede mælk og fløde udenfor folks døre. Så sker der pludselig det at nogle få blåmejser finder ud af at prikke hul på kapslerne og drikke det øverste lag fløde.
Blåmejserene har aldrig gjort det før men i løbet af kort tid breder det sig til hele byen.
Det kunne jo opfattes meget naturligt at blåmejserne ser hinanden og kopierer det de andre gør – men det viser sig så at det samme fænomen viser sig hos blåmejser i byer mere end 120 km væk hvilket er en meget længere afstand end blåmejser flyver – så hvordan har de lært det?
I løbet af nogle år breder fænomenet sig over hele England, over kanalen til Holland og op til Nordtyskland.
Så kommer anden verdenskrig og al mælkeudbringning indstilles i alle landene.
Syv år efter, hvor krigen er afsluttet, genoptager man udbringningen af mælk og til trods for at ingen blåmejser lever længere end 2-3 år genoptager de ny blåmejserne med det samme arbejdet med at drikke af mælke og flødeflaskerne.

Der må altså findes et sted eller en måde de nye generationer af blåmejser får deres viden.

En form for opbevaring af viden i en fællesbevidsthed?

Hvorfor skriver jeg om det på en hjemmeside der handler om spiritualitet.

Jo, jeg tænker selvfølgelig på at når vi holder kurser for folk der f.eks. gerne vil lære at bruge de åndelige læger eller folk som gerne vil lære at kanalisere, så sker det ofte at de ved kursusstart fortæller at de intet kan se fra den åndelige verden og alligevel forlader kurset med en a’ha oplevelse hvor de på et eller andet plan har lavet en connection.

Så siger de at de har fået åbnet deres tredje øje – men er det i virkeligheden fordi de har deltaget i et kursus hvor der var andre der allerede besad evnen til at koble sig på en fælles bevidsthed og at dem uden evnen blev påvirket af dem med evnen – altså morfisk resonans

Nu kan man jo måske tro at overførslen kun sker mellem de mennesker der er tilstede – det er jo trodsalt det der ligger i Rupert Sheldrakes teori – at overføre bevidst mellem individer af samme ”form”, så hvordan skulle det så virke at man skulle være i kontakt med en fællesbevidsthed.

Selv tror jeg på at det på en eller anden måde viser at ånd og materie er 2 forskellige ting – at kroppen er et skrøbeligt hylster, styret af Ånd, sjæl eller bevidsthed, alt efter hvad man tror på.

Således mener jeg at der er tale om Morfisk Resonans i Sheldrakes forstand — idet Ånd, sjæl eller bevidsthed forlader kroppen for at flyde sammen med den fællesbevidsthed og det er derfor nogle mennesker der kan forsætter denne resonans.

Det bringer mig videre til yderligere et par fænomener vi ofte støder på.

I mange former for alternative behandlinger ser vi ofte at man samtidig revitaliserer vand. Hvad der egentlig sker, er der ikke nogen videnskabelig forklaring på. Der forskes ikke rigtigt i den mulighed men der er dog en del forskere der forsker i vands evner til at bruges som hukommelses medie ligesom nogle forskere forsøger at finde ud af om man kan påvirke vand gennem tale og musik.

Hvis vi sammenholder det med hvad jeg tidligere har skrevet om Morfisk resonans vil man umiddelbart tænke at vand og menneske ikke rigtigt er samme ”form”. Men det er måske her vi overser en vigtig pointe, nemlig at mennesket jo består af mere end 60-70% vand. Vi er med andre ord samme ”form” som vand og måske netop derfor kan vi påvirke det med ”tankens kraft”

Dette bringer os videre til et andet spirituelt emne nemlig at grounde sig til jorden. Hvorfor er det så vigtigt at være i stand til at grounde sig?

Kan det være fordi at jorden er dækket 2/3 med vand og at vandet måske holder på den samlede menneskeheds viden?

Min personlige mening om Morfisk resonans er at det godt kunne være det omdrejningspunkt der gør at videnskab og spiritualitet overlapper hinanden.

Måske det kan være begyndelsen til enden på krigen mellem videnskab og tro.

Som altid fra Helle og jeg er det her måske en del af sandheden – vores sandhed.

Vi er her ikke for at gøre det til jeres sandhed – men måske I selv kan udlede om det kunne have en plads i jeres sandhed – vi respekterer – som altid – enhver sandhed det enkelte menneske tror på.

Tag styringen

I en relativ ung alder af 25 år skal jeg belære indsnævret usympatiske narcissister, der render rundt i deres massepsykose og indspærre folk på pest-ramte øer – selv når den tilbageværende og desværre glemte medmenneskelige logik råber stop af fulde lunger. En gruppering der råber op om sammenhold men udbyder modspil og stempler medmennesker som modstykker.

Vi er nåede til en tid hvor folkets stemmer – “politikerne” – forpester medier med deres personlige holdninger fra et personligt perspektiv og ikke personlige holdninger fra et professionelt perspektiv. Kunsten at kunne skille dette ad er gået i sænk i takt med at “like”, “follow” og frygten for “ikke-at-blive-set-for-bare-træer” syndromet er vokset. Vi drukner i click baits, spam, hash tags, tweets, snaps, posts, blogs og dette fænomen bider sig selv i halen da vi holder os oven vande med overnævnte blot for ikke at drukne og forsvinde i det selv samme? Ingen vil glemmes, men jo flere der råber op dets færre bliver hørt.

Vores ytringsfrihed menes at vokse alt imens vores bevægelsesfrihed indsnævres for hver dag, en ambivalent tilværelse som de fleste forståeligt overser men som samtidig dagligt bliver nævnt som skrevet står. Jeg prøver inderligt at råbe højest blandt de hylende sirener der prædiker blot for at prædike – men jeg ved stadig at overdøvelsen desværre kan finde sted hyppigere end den lyttende læser når disse observationer er gennemlæst.

Så nu beder jeg dig – dig som læser dette – om at tænke over tanken og så overveje inderligt hvad det er for et liv mennesket går i møde. Ønsker du at leve i et understimulerende monokulturelt samfund hvor folk isoleres til skralde-øens forrådnelses plads? Et sted hvor vi gemmer det vi ikke kan eller vil håndtere under gulvtæppet.

Jeg siger ikke at jeg har en løsning, men jeg har en holdning og min holdning er at der findes alternativer der er langt bedre end hvad der er lige pt. – men den største forandring starter i selvindsigt og selvrefleksion over ens værdier og handlinger –

så alt i alt…slå autopiloten fra og tag styringen og tænk.

Hjælp min mor er medie og min far er filosof

Det kunne næsten lyde som indledningen til en humoristisk bog – allerede nu kan man forstille sig nogle problematikker jeg har kunne have haft.

“far hvad klok spiser vi?”

“tiden kan defineres på flere måder da det er et menneskeskabt begreb som egentlig kun bruges til at kortlægge hvor og hvornår den givne situation skal, kan eller burde finde sted. Endvidere kan tid regnes ud på flere niveauer og derfor har jeg siddet og summet lidt over begrebet tidstriangulering som kortlægger tid, ikke kun på to planer men tre-dimensionelt…”

“mor har du set mine nøgler?”

“ånderne fortæller mig at du ikke skal bruge dine nøgler og jeg kan læse i dine engle-kort at du alligevel vil komme for sent, men heldigvis er din aura ekstra stærk lige idag pga. stjernerne…”

…med det sagt har disse scenarier aldrig fundet sted da min familie er meget som alle andre familier…og så alligevel ikke.

Min far er en mand, der i mange år har arbejdet i den merkantile sektor og har været dybt ateistisk det meste af sit liv. Han er en person der vægter rationalitet, intelligens, matematik og systematik højere end alt andet. En mand der til hver en tid hellere bruge år på at finde en løsning end at tilsidesætte det andre opfatter som uforklarlighed eller ligegyldighed. Stædighed er ikke vedholdenhed og vedholdenhed har min far meget af – dette har været en vigtig faktor som er blevet hjulpet godt på vej af hans nu deterministiske overbevisning i jagten på det som alle andre også søger – løsningen på livets små og store gåder. Når jeg tænker på min far, ser jeg en mand i sin lænestol med sin bærbar og en kop kaffe. Omgivet af bøger, papir, noter, skriveredskaber og modeller. Han er en mand med en løsning og en holdning til alt. Hans visualiseringsevne rækker længere end nogen jeg nogensinde har mødt og hans kreativitet har jeg fået ind under huden siden at jeg kunne holde på en blyant. Hans passion for problemknuseri stråler ud af ham hver gang en ny brik falder på plads og nye døre åbnes. Min far er det jeg betragter som en ægte filosof. Filosofi kan man ikke blive undervist til. Filosofi er i min optik kunsten at kunne tænke over tanken – at tænke over det andre ikke har tænkt – ikke at tænke over noget en lærer lære dig. Hans skald er hård men tynd og under den lukkede facade gemmer der sig et menneske som er langt mere følsom, eftergivende og analyserende end man lige skulle tro ved første øjekast. En mand der har formet en stor del af min personlighed.

Og nu vi snakker om hvem der har formet min personlighed, så kan jeg passende nævne min anden halvdel, min mor. Min mor er en kvinde med følelserne og tankerne helt uden på tøjet. Hun har en omfavnende udstråling og har vist mig hvad det vil sige at være social intelligent. Hun har lært mig at verden ikke er så sort og hvid og at livet går videre trods modgang til tider. Hun er en kvinde der kigger direkte ind i folks inderste følelser og jeg har ladet mig høre at man føler en dyb relation til hende allerede efter første møde. Hun har en ambivalent udstråling hvor der er masser af ben i næsen samtidig med at hun er meget omsorgsfuld og forstående. Dette bunder nok ud i at hun har en fantastisk forståelse for medmenneskelighed og situationsfornemmelse. Der er et citat der lyder følgende: “in the eyes of a child, the mother is a god” og det vil jeg gerne slå ned før jeg ytre det næste. Ja min mor er min mor men stadig bare et menneske, men aldrig har jeg mødt et menneske der er så dygtigt et medie. Hun rammer spot on på mennskers følelser og tanker. Hun gør det hun gør med hjertet og hun nyder hvert et sekund af det. At se min far og min mor i deres symbiose tilstand gør at jeg dagligt føler håb for menneskeheden og logikken. Min filosofiske far og mit medie af en mor er min bekræftelse i at livet i det daglige rækker dybere end et ni til fire job og en parcelhus villa som gentager sig selv til vi alle må smide det sidste kort. En bekræftigelse i at der i deres alder stadig er dagligt mystik og spænding og at man ikke bare visner og forfalder med flokken.

Jeg kaldte denne tekst hjælp min mor er medie og min far er filosof – men i virkeligheden er det dét bedst tænkelige der kunne have overgået mig.

Mit navn er Oliver, jeg er multikunstner.

I en verden hvor de sociale normer presser studenterhuens klaustrofobiske samlebånds ritualer ned over hovedet på pøblen, glædes jeg hver dag over at jeg har valgt et liv isoleret fra lige netop dét dystopi og valgt et liv som autodidakt sidespringer med forældre der forstår min tilværelse. I det her rotteræs af jakkesæt der trækker sig frem på deres blødende knoer for at sætte sig på toppen af frimureriets altseende  tredje øje – der ser jeg mig selv i en enhjørninge skov fortære mani på et intellektuelt og halv forskruet, men kreativt plan. Jeg ser mig selv i den blomstrende skov kigge ind over den osende grå og trafikeret betonørken, hvor sirener og skrig fylder de massene masser der bevæger sig som myrer i takt til kasseapparaterne der klirrer fra kolosserne.

Jeg ville være færdig hvis ikke mine forældre forstod sig på individualisme og at bare fordi at man er “skør” er ikke lig med at man er skør. Forståelsen for at ikke alle kan passe ned i en kasse og at alle ikke bør passe ned i en kasse.

Så jeg råber ikke om hjælp, kun for dem der ikke kan råbe men jeg råber “tak min mor er medie og min far er filosof”.

Hjælp – min kone er medie…..

Hjælp – min kone er medie…..

Det kunne næsten lyde som indledningen til en humoristisk bog – allerede nu kan man i sin fantasi forestille sig hvilke komplikationer det kan give at have en kone der er medie – kan hun mon se at jeg har gemt en ekstra god flaske portvin til mig selv som jeg kan nyde med en god cigar en aften hvor hun alligevel er ude til et af sine spirituelle arrangementer – eller endnu værre! ved hun mon at jeg ikke kan lade være at kigge efter hende den nye receptionist i stilletter, når hun kommer valsende ned gennem kontorgangen med post henne i firmaet.

Problemerne er mange.

Egentlig er det jo gennem det komiske at mange gode spørgsmål bliver rejst.

For nogle år siden kom der et væld af vittigheder om paradokser af typen ” Hvad ville der stå på skiltemalernes skilte, hvis de strejkede?” og ” Tager man på, hvis man jogger baglæns?

Det er selvfølgelig meget sjovt men det er rent faktisk sådan en vittighed der har vist sig at være et essentielt spørgsmål for mig nemlig ”Hvorfor skal man bestille tid hos en Clairvoyant?”

jeg synes det er et meget sjovt spørgsmål – men måske er det fordi jeg er mand? Min kone – mediet – synes det i hvert fald ikke!

Hvis man har prøvet at være til et spirituelt arrangement vil man helt sikkert vide at 99% af deltagerne er kvinder – eller det er i hvert fald det umiddelbare indtryk ved et hurtigt kig udover forsamlingen.

Hvad er det der gør denne forskel på interessen for den spirituelle verden – kan det virkelig være rigtigt at kvinder er mere spirituelle end mænd?

Hvis det er rigtigt kan man vel med rette spørge – hvorfor det?

Kan det virkelig passe at vi i vores jordiske liv forsøger at skabe ligestilling og balance men at der i den åndelige verden kun er interesse i at kommunikere med kvinder?

Nu kunne man allerede tro at jeg er i gang med at skrive om hvordan vi udligner forskellen eller granske i mænds manglende empatiske evner eller noget andet i den stil.

MEN…. det er slet ikke mit mål – jeg ved godt med mig selv, at der ingen forskel er på det enkelte menneskes muligheder i den spirituelle verden – det handler om nogle helt andre mekanismer der gør at mænd tilsyneladende ikke har interessen eller evner indenfor dette felt.

NU…. kunne man så tro at jeg ville i gang med at grave i arv og miljø for at finde den psykologiske vinkel på forskellen – men nej, endnu en gang må jeg skuffe den stakkels læser – jeg kommer ikke med en løsning på hvordan du (som sikkert er kvinde) får din mand til at interessere sig for det samme som du selv gør.

Det kunne være fristende at skrive en ”gør det selv bog” der hed ”Gør din mand spirituel”.

Den ville helt sikkert blive et hit –– det er faktisk svært at forestille sig hvor mange gange min kone og jeg hørt udsagnet ”tænk sig at have et forhold hvor begge interesserer sig for det spirituelle”.

Hvis jeg kunne sælge sådan en bog til hver af disse kvinder der har sagt det ville jeg blive rig.

Som sagt må jeg skuffe – den løsning kan jeg ikke hjælpe med!

Jeg kunne selvfølgelig også vælge at skrive ”Spiritualitet for dummies” så mænd kunne lære at forstå deres koner når de kommer hjem efter endnu et spændende arrangement og forgæves forsøger at overbevise ham om at de har fundet en ny vej i livet.

Men ak, det vil jeg heller ikke.

Hvad er så mit mål?

Jeg vil i stedet fortælle at  en rejse mod det spirituelle som vores – Helles og min – godt kan være en rejse hvor 2 mennesker med ganske forskellige udgangspunkter og mål har et samarbejde hvor de begge opnår en indsigt uden at være enige om hvad de oplever – og dog alligevel oplever det i et symbiotisk forhold hvor begge med fuld respekt for den anden godt ved at begge deres sandheder eksisterer uden at det samtidig behøver at udgøre en potentiel krise, hvor det gælder om at vi skal overbevise hinanden om at den enes sandhed er mere sandhed end den andens.

Det er jo nøjagtigt det stridspunkt om den endegyldige sandhed der har udløst samtlige religiøse krige i verden – krige som er ført uden skyggen af mulighed for at nogen af parterne har kunnet føre bevis for at netop deres sandhed er den rigtige –

– lige der i dette punkt hvor beviserne mangler, griber menneske ind med irrationelle handlinger som krig og terror – og i dette tilfælde potentielt en skilsmisse……

Vi – min kone Helle og jeg er meget forskellige – eller rettere vi har meget forskellige indfaldsvinkler til den spirituelle verden – men fordi vi respekterer hinandens forskellige sandheder har vi ”aflyst” både krig og skilsmisse –og forsætter i stedet rejsen ud i det spirituelle univers – det eneste brændstof det kræver er gensidig accept.

Jan

Så er det nytår – igen…….eller er det ?

Så er det nytår – igen

…….eller er det ?

Tiden er en mærkelig størrelse –  der både eksisterer og ikke eksisterer.

Reelt set eksisterer tiden jo ikke – det er et begreb mennesket har opfundet – i hvert tilfælde hvis vi tænker på den som klokkeslet og datoer – så er det helt igennem et ”kunstigt” begreb.

Det mærkelige er at selvom tiden ikke reelt eksisterer så bliver den mere og mere præcis – faktisk vinder eller taber et moderne ”atomur” kun 1 sekund på 3 milliarder år — 3.000.000.000 år!!!!

Så hvis man tror på både tidens eksistens og Big Bang så er vi efter moderne tidsregning ankommet til NU +/- 4-5 sekunder i forhold til jordens skabelse.

Det giver jo ingen mening…..

Betyder det at vi ankommer til fremtiden mere præcist end hvis vi bare havde et gammeldags timeglas, solur eller et vandur som det ægypterne brugte 1.400 år f.Kr.?

Sagen er er jo at vi, under alle omstændigheder, er nået frem til i dag – lige præcist nu – hverken 1 sekund for tidligt eller for sent.

Hvorfor er det mon så at de fleste mennesker lader sig styre af et tidstyrani der giver både stress og frustrationer?

For mange mennesker er meditation og mindfullnes blevet svaret og hvor mange gange hører man i den forbindelse at hvor vigtigt det er at leve i nuet og mærke sig selv.

Kan man overhovedet leve på andre tidspunkter end i nuet?

Når vi er nødt til at ”tvinge” os selv til at leve i nuet må det jo betyde at vi ikke normalt lever i nuet! …og hvis vi ikke gør det kan vi vel heller ikke mærke os selv – ”fortiden” er jo overstået og ”fremtiden” er her ikke endnu.

…..men når vi alligevel mærker noget så må det jo nødvendigvis være i nuet! Vi synes bare at det må skyldes fortiden eller være et varsel om fremtiden i stedet for at acceptere at det er nuet vi mærker.

Universet har sin egen rytme – det kan vi jo se ved at betragte stjerner og planeters rytmiske bevægelse – så uanset hvor præcist vi ønsker at måle denne rytme så sker alting jo præcist i det nu hvor det skal ske – vi kan ikke få det til at ske hverken tidligere eller senere!

Nuet er det vi må leve med –

Så, godt nytår – det kommer uanset om vi vil eller ej – præcist til tiden…….

Jan

 

 

Hvad er sandheden ?

Jeg undrer mig lige over hvordan jeg mon egentlig endte med at sidde her og skrive på et indlæg på Spirituel-Interfacer.dk

Mulighederne er flere:

1) jeg gjorde af fri vilje og egen drift

2) min kone (Helle) vred min arm rundt og tvang mig til at skrive

3) måske skriver jeg fordi det allerede var bestemt at jeg skulle

Uanset om jeg vælger at tro på en fri vilje, udefra kommende påvirkninger eller at det var forudbestemt af universet – altså deterministisk — ja, så ændrer det jo ikke på at jeg rent faktisk sidder her og skriver.

Er det så ikke totalt ligegyldigt hvad jeg tror på? Egentlig må det jo være ligegyldigt!

Udfaldet er jo det samme…….

Hvorfor søger vi så efter beviset på, at lige det vi tror på, er den sandhed der er mere sandhed end det de andre tror på! — det hele må jo være sandheden eftersom resultatet er det samme uanset hvad vi tror på.

Nogle år tilbage ville jeg nok have kaldt mig selv agnostiker – altså overbevist om at virkelighedens sandhed ikke fuldt kan erkendes, fordi den ikke kan bevises – altså ikke en afvisning af at der muligvis er en overordnet sandhed – den er bare ikke bevist.

Endnu flere år tilbage var jeg muligvis ateist og altså helt afviste at der eksisterer ”noget” udover os selv.

I dag er jeg sikker på jeg tror! — jeg tror bare ikke på nogle etablerede ”trosretninger” – hverken religiøse eller videnskabelige — og vigtigst af alt er jeg ikke fundamentalistisk omkring det jeg tror på – for mig er tro blevet en proces der udvikles i takt med mine egne oplevelser og erkendelser.

For os – altså Helle og mig – er det vigtigt at det vi tror på, ikke er noget vi forsøger at overbevise dig om at du også skal tro på – men snarere at vi, på baggrund af vores overbevisning, også tror på at din overbevisning er ligeså meget sandheden som vores sandhed.

Udfaldet er jo det samme………

Jan

Krøllede tanker !

Jeg har længe ønsket at skrive nogle indlæg her på siden – bare nogle små indlæg med overvejelser om nogle af de emner som vi snakker om i dagligdagen eller som jeg snakker med mine klienter om.

Mit lod i livet er bare at jeg ser ting meget klarere end jeg kan formulere dem på skrift så derfor vil jeg spare jer for mine skriblerier.

Så jeg tænkte ”Hva´nu hvis” jeg i stedet fik min mand til at skrive på den her side – han skal alligevel svare på alle de mærkelige spørgsmål jeg stiller gennem mit arbejde som medie.

Så nu håber jeg han tager udfordringen op og prøver at få nogle af sine krøllede tanker ned på skrift.

Helle