Dark Mode Off / On

Advanceret

ADVANCERET

Fortid

Nutid

Fremtid

4 – Filosoffen

Fortid:
Du vidste hvad Universet var i stand til fra en tidlig alder – eller gjorde du? Du vidste at universet har uendelig mange udfald og du forstod meningen med galskaben, da du funderede over uendeligheden. Viden, visdom, intuition, kreativitet – “kald det hvad du vil” tænkte du. Du vidste at det hele var et flydende element. At verden og selve eksistensen ingen ende har. Du søgte og søgte men fandt aldrig det endelige svar, men det stoppede dig ikke. Du var tænkeren, grubleren, filosoffen hvis hjerne der aldrig stoppede. Nye perspektiver gav nye veje – fandt du din vej på vejen?

Nutid:
Du tænker og tænker og tænker. Grubler, fundere og vender hver en sten. Ét svar findes ikke, men mange svar findes – og det ved du. Du tager ikke et løst svar for gode vare og agter at slå sandheden fast, koste hvad det koste vil. Din kreativitet fejler intet og dit sind forstår at visualisere, hvad der visualiseres kan – men pas på du ikke overtænker tingene, ikke alt har en løsning og det kan være det hårdeste at indse for filosoffen.

Fremtid:
En filosof hvad er det? Du ved det nok godt, men har aldrig overvejet at du måske selv er en? En filosof er ikke manden med det store skæg, der sidder i årtier og læser de store skriftruller. Filosoffen er den der formår at tænke over tanken og hvis ikke du gør dette allerede, så kommer du helt sikkert til det. Sandheder er en abstrakt ting i nogle tilfælde og i fremtiden vil dine filosofiske evner, hjælpe dig i den rigtige retning. Din forståelse for det andre oplever som abstrakt, vil finde sig til rette i dit perspektiv, fordi at du formår at møde det, hvor det skal mødes – nemlig der hvor det kommer til at skulle passe ind i din Eksistens.

10 – Den abstrakte

Fortid:
Du var altid den type, andre ikke helt kunne sætte i en boks. Den udefinerbare, den alternative. Du følte måske heller ikke altid selv, at du passede ned i en kasse eller at du passede ned i for mange kasser. Du forstod dig nok heller ikke særlig godt på “normen”, ift. det at være menneske eller om ikke andet, på det at være et “normalt” menneske. Normalen var heller ikke et begreb, der florerede meget i din eksistens. “Normal…” lød det inde i dig selv, “normal, hvad er normal?”. Du var den der kunne observere et enkelt blik eller en enkelt sætning og ved hjælp af den information, sætte andre i boks. Du var i den kasse hvor alle kasserne var og kunne derfor hurtigt få et overblik, over hvor andre hørte til. At være den abstrakte, kunne være en ensom fornemmelse, når man var den eneste regnbue på den grålige himmel.

Nutid:
Abstrakt, hvad er det? Måske et så abstrakt spørgsmål at det ikke har et entydigt svar og det er også det sidste den abstrakte er – entydig. Din eksistens ligner ikke nogen andens. Du gør tingene på din måde, hvad end det måtte gælde. Den abstrakte kan til tider være en ensom tilværelse, specielt fordi den abstrakte til tider også er en meget følsom og sensitiv person, også selvom at den abstrakte ikke selv opfatter det altid. Følelsen af ikke at føle sig god nok eller “normal” nok, rammer tit den abstraktes tanker. Ambivalent nok kan den abstrakte hurtigt komme til at kede sig, når tingene bliver for “normale”. Alligevel er den abstrakte til tider den de fleste gerne vil have et bånd til, da den abstrakte ikke er som alle andre de møder.

Fremtid:
Du er endt med en fremtid i det abstrakte. Dette kort er et af de eneste kort, der højst sandsynligt forholder sig abstrakt til tid. Når dette kort ligger i fremtiden, passer det højst sandsynligt også på fortiden og nutiden. At være den abstrakte, er noget man altid har været, er og vil være, men at det lige netop rammer fremtiden, tyder på at du måske først i fremtiden vil forstå dig på, at du er den abstrakte. Den frustration og ensomhed som specielt genspejler den abstrakte, har nok ikke fundet sig tilrette i dig endnu. Det vil i fremtiden gå op for dig, at det er helt okay og ikke mindst forståeligt, at du har og føler dig anderledes i forhold til andre. Den abstrakte er en følsom, spirituel, kreativ og original person. En unik og skæv eksistens i den her verden. Du er modpolen til normen og den abstrakte er også den der til tider når længere end de fleste, da originalitet kommer fra den der kan tænke abstrakt.

6 – Den fredfyldte

Fortid:
Du har altid nydt de stille stunder. Du har aldrig været typen der gik i kamp med nogen, snarere har du været den der endte de kampe, der måtte opstå omkring dig. Mennesker har altid gerne villet dig og du har altid gerne villet dem. De mennesker der var omkring dig, vidste at du ikke var typen man diskuterede med. Du var altid god til at finde roen, i de stressede situationer. Du vidste at de sværeste kampe, blev løst bedst ved hjælp af ro, kærlighed og balance. Genfind din indre ro, hvis den skulle være mistet, den er noget af det dyrebareste.

Nutid:
Roen breder sig i hvert et rum du betræder. Du har ikke ro – du er ro. Den evne du besidder er mere end guld værd. Du kan grounde selv de mest flyvske og ved hvad indre ro er. Du formår at nyde nuet til dets fulde og værdsætter detaljerne omkring dig. Du har evnen til at stoppe tiden og tilsidesætte fortid og fremtid – blot for at være i nuet. Den fredfyldte kan dog til tider glemme, hvilken fantastisk gave dette er, men husker du at bruge din evne, så vil du sprede din indre ro som ringe i vandet og ramme dem omkring dig.

Fremtid:
Aaah…den længe ventede fred. Den fred du fortjener vil ramme dig. Uanset hvor fredeligt der er omkring dig, vil freden aldrig kunne mærkes, før den indre fred er fundet. Når du finder freden inden i dig selv, vil selv det største kaos omkring dig virke fredfyldt. Man har ikke ro – man er ro. Roen findes der hvor stilheden er, ikke stilheden omkring os men stilheden inden i os – så lyt efter stilheden og du vil finde din fred.

Bland
Vend alle kort
Fremgangsmåde

Nr. 1


Tag nogle dybe indåndinger
(ind gennem næsen og ud gennem munden).

Nr. 2


Du lader dit liv passere for øjnene af dig mens du blot følger med. Fra det første du overhovedet kan huske, til den fremtid du forestiller dig at du får. Fokuser på alt det du har været igennem - det du er i nuet og det du tror du vil være i fremtiden.

Nr. 3


Det første kort (fra venstre mod højre) er din fortid.
Tryk på dette kort.

Nr. 4


Under kortet finder du det dertil hørende tekst
- læs afsnittet “fortid”.

Nr. 5


Gentag proceduren med at vende kort og læse
med henholdsvis "nutid" og "fremtid".

Færdig


Du har nu din tråd og alt efter hvordan du valgte at reflektere over dit liv, har skæbnen bestemt sig for at vise dig lige netop denne tråd - om du vil bryde den eller finde dig tilrette i den, det må kun du vide.

Translate »