Dark Mode Off / On

Der var engang shamaner, hekse, troldmænd, alkymister, orakler, nekromantiker, druider
og mange mange flere. De kommunikeret med ånder, talte i tunger, kontrolleret og bevægede
sig i energier, talte til naturen og fremsagde vers og spådomme på latinsk…
I dag viser kalenderen 2021 Anno Domini.
Universets tolkere eksistere stadig men bliver dog tiltalt noget anderledes i nutidens folkemunde.
Jeg kigger ned i min favn. Den ser ud som den gør hver evig eneste dag.
Mine latinske vers og spådomme prædikes i en cirkulær gentagelse i min bevidsthed
vers der kurere det som ingen andre forstår
“Venlafaxin Orion, Efastad, Sertralin, Venlafaxin Orion, Efastad, Sertralin…”
og ej forglemme “magnesium” til når kæben sætter i kramper så følelserne ikke
kan presse sig ud igennem den splintrende facade.
“Det er lige meget”.
Det er den følelse spådommen skal give mig…
“det er lige meget”.
Hvis jeg sammensætter den titel jeg er blevet tildelt af de højere magter
igennem hele min eksistens, lyder den således;
Skhizeinphren scrupulosity hyperkinetic Autos hyperstress
hyperintelligence quotient dissociative disorder.
Eller den “korte” udgave; STPD OCD ADD ASF SRRS HIQ
eller den titel jeg bedst kan lidt…udefinerbar.
Min egen selvopfattelse ville nok døbe mig
agnostisk semi deterministisk detaljeorienteret sensitivitets- og social forstående
metakognitiv eksistentiel forstyrret skikkelse fastlåst i en fysisk organisme
sagt på anden vis…udefinerbar.
Er psykisk sygdom et svar for dem der mener de har ret, men som i virkeligheden er
dem der tager allermest fejl? Som shrödingers kat er det observatøren der bestemmer udfaldet.
Sagt på menneskesprog, den der udfører observationen af “patienten” bestemmer diagnosen.
Er psykisk sygdom blot eksistenser der ikke kan passe ind i de jordbundne fysiske kasser
flertallet har skabt, og dermed erklæres uegnet til at være “normale” mennesker?
“De normale” smider om sig med ordet “normal” og ved hvad der er rigtigt og forkert,
eller er det der definere deres forståelse af normalt, blot det der er det håndgribelige – altså det fysiske?
For i så fald er det rigtige og forkerte ikke længere den rigtige definition, men snarere fysisk og metafysisk
er den rigtige definition? I så fald er “de normales” konklusion af hvad der er rigtigt og forkert
pludselig en smule to-dimensionel.
Hvad vi opfatter – ser, høre, mærker og føler er det der gør eksistensen fysisk.
Vi er ikke i gang med at opdage universet, vi er universet der er i gang med at opdage sig selv.
Så uden din, min, vores og deres opfattelse ville universet ikke eksistere da vi er en fælles bevidsthed
også kaldet universet i sin eksistens som én samlet organisme.
Så giv plads til at være “unormal” – giv plads til at føle, mærke og leve. Intet er rigtig, intet er forkert.
Alt er blot os selv der lærer at kende os selv. Så jeg fortsætter med mine daglige latinske vers indtil videre,
og husker stadig på, at jeg ikke er meget anderledes end de mest forstående igennem tiden,
nemlig de der var engang…

3 Comments

  1. Det er så nemt at putte mennesker i kasser, der passer den store sammenslutning af andre mennesker kaldet “samfundet”
    . Jeg har i mange år været “kasse – vælteren” altså den der vælter kasser for dem der ikke selv kan. Der er så mange stjernestunder og ulykkelige mennesker derude. Vælt en kasse og gør nogen lykkelig. Hop ud af din kasse og gør nogen glade.

  2. Hvad er det at være normal? Jeg er ikke som De fleste , men som jeg ser mig selv er jeg normal. Jeg er min egen sandhed.

  3. Wauv. Tusind tak Oliver for en fantastisk formulering. Kan ikke helt beskrive min oplevelse , dog kan jeg fortælle at jeg sidder med et kæmpesmil på, du rammer så præcist ind i det jeg ser.
    Kunne desværre ikke stemme der skulle være sat 5 hjerter på.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Translate »