VELKOMMEN
LIDT OM MIG
Siden jeg var barn, har jeg altid haft
denne udefinerbare fornemmelse af, at der skete en masse ting i en form for
parallel verden ved siden af min fysiske verden. En fornemmelse der i mit
voksne liv er blevet meget mere konkret. I dag er det en naturlig del af mit
daglige liv. Det meste af mit arbejdsliv har jeg været beskæftiget i den
finansielle sektor og i de sidste 20 år var det primært med undervisning. Nu
beskæftiger jeg mig med at hjælpe mennesker til at forstå sig selv bedre og
dermed til bedre at kunne tackle livets udfordringer både fysisk og spirituelt.
Min force er en meget veludviklet evne til at forbinde mig til personer for
klart at se og forstå deres problemstillinger. Tidligere har jeg hjulpet
internationale medier med at arrangere turneer rundt i Danmark og Europa men i
dag koncentrerer jeg mig sammen med min mand Jan om vores eget spirituelle
arbejde. Oprindeligt var der fokus på at hjælpe mennesker gennem de Åndelige
læger men mødet med de mange forskellige klienter har ledt os ind på mange
andre felter. I dag breder det sig fra de Åndelige læger over Sjælsrejser,
fjernhealing, Spirituel afklaring til meditationer, workshops og ikke mindst
vores Eksistenskort og Moirakortene. Sidste store udvikling skete da vi fik
lagt vores Eksistens Kompas – en stencirkel der skaber klarhed, healer og
styrker på mange planer. Under navnet La Llimona er jeg begyndt at designe individuelle
armbånd der tilpasses til at styrke netop de områder du selv ønsker at arbejde
med. Når dit armbånd er lavet færdigt, har det vist sig det har en fantastisk
virkning når det efterfølgende lægges ud i Eksistenshjulet og styrkes inden det
sendes til dig.